De hygger og snakker
Knallertkulturen
70’erne var et specielt årti, hvor teenagere for alvor begyndte at have penge mellem fingrene. Det kunne mærkes på salget af dyre veludstyrede knallerter og motorcykler. Udviklingen begyndte faktisk allerede i sidste halvdel af 60’erne. Og i løbet af 70’erne blev modellerne bare finere og finere, og knallerter var en god forretning for cykel- og motorcykelforhandlere i Danmark. Knallerter begyndte mere og mere at ligne små motorcykler, og fartpotentialet ved at tune en knallert blev større og større. Salget af tuningsdele var en yderst lukrativ side-gesjæft. Den løsslupne og bekymringsfrie ungdom kastede sig derfor også ud i at skrue, med større eller mindre held, og færdselsbetjentene fik mere og mere travlt med at standse de mest irriterende af slagsen.
At gamle knallerter skulle få en sådan renæssance, som tilfældet var 30-40 år senere, var trods alt alligevel svært at forudse. Faktum er, at knallert-kulturen bare synes at blive større og mere mangfoldig for hvert år, der går. De gamle knallerter udløser tydeligvis en solid dosis nostalgi hos nogle mennesker, både hos ejerne men også hos dem der ser på. Og var man teenager i 70’- eller 80’erne, så har mange åbenbart ikke glemt den sorgløse tid, man havde som knallertrod. At se voksne mænd og kvinder på en gammel knallert med et fedt smil i fjæset og en hæslig åben styrthjelm på hovedet er morsomt, på grænsen til det pinlige. Men der er åbenbart mere ved det end som så. Der findes samlere, som går op i, at alle detaljer skal være korrekte, og som aldrig kører på dem, til dem som bare vil genopleve følelsen af at være 16 igen. Jeg kender en folkeskolelærer, som har alle årgange af Yamaha FS-1 stående i sin kælder, alle i en stand som ny.
Gamle venskaber fornyes, og interessefællesskaber omkring knallerthobbyen vokser både i og uden for klubmiljøerne. Tusindvis samles landet over for at hygge sig ved og med restaurering og bevaring af de gamle køretøjer, for i sommerhalvåret at mødes for at køre ture med en kold øl i bagagebæreren eller ølkassen. Så de der tror, at en gammel knallert kun er for dem, der har mistet kørekortet pga. alkohol eller for fodermestre fra Vestjylland på vej til job, tager fejl. Voksne mænd på gamle knallerter udjævner kulturelle forskelle og bringer ungdommeligt kammeratskab tilbage. Der findes alle slags lige fra akademikeren til bilmekanikeren eller direktøren, der vil genopleve de gode gamle dage. Priserne afspejler, at de der var unge dengang, er villige til at betale for oplevelsen af at føle sig som 16-årig igen. Det sker, at de mest eftertragtede 3 og 4 gears knallerter skifter ejer til priser, man skulle tro var løgn. Så hvis man i sin tid kørte Puch, Kreidler eller noget helt andet, så er det sådan én, man vil have igen. For et par dage siden talte jeg med en mand i 40’erne, der sommeren 2019 ville tage turen fra Danmark til Normandiet på knallert med et par venner, - og hvorfor egentlig ikke? Der er folk, der cykler til storbyer i hele Europa, så må det trods alt være lettere at nå fjerne steder på knallert. På en messe så jeg to gamle Yamaha stå til salg, en FS-1 knallert og en 250 kubik mc. Stand og årgang var nogenlunde ens, men prisen på knallerten var næsten dobbelt. Om dette giver mening ved jeg ikke, men det er et faktum, at de gamle knallerter er blevet kult og særdeles eftertragtede. Sidste sommer var jeg ude at køre mig en tur på min gamle Puch, da ejeren af en nyere Audi vinkede mig ind til siden. Jeg troede, det var en civil politibil, men det var bare en Audi-ejer, som engang havde kørt Puch, og som ville høre, om den var til salg.
