Opel Manta var Opels svar på Ford Capri.
Baseret på Opel Ascona, som den delte næsten alt andet end karrosseriet med.
Begge blev kendt som en af de bedst kørende
biler i deres klasse. Manta blev lanceret i 1970 og
var i produktion indtil den i 1975 afløstes af
Manta B med en Wauxhall/ Chevrolet
Monza-inspireret udseende.
Tage Schmidt gav modellen mange rosende
ord med på vejen. Han skrev i sin
prøvekørselsrapport i december 1970.
Manta 1,6 S:
En familie GT
Inden for karrosseri-genren findes der i dag objektivt set ikke noget bedre familiebil-sportsvogn kompromis til prisen end Opel Manta 1,6 S. Det er hovedsagelig et spørgsmål om smag, om man vil foretrække den cirka 400 kroner dyrere Ford Capri 1600 GT, som det er mest nærliggende at sammenligne med. De tekniske fordele og ulemper, som den ene har i forhold til den anden, opvejer stort set hinanden. Men Manta'en har mest bagageplads, og dens finish synes umiddelbart mest overbevisende med hensyn til kvalitet. Vi har valgt at prøvekøre 1,6 S versionen, fordi den er den billigste Manta med radialdæk som standardudstyr. På grund af prisen vil den formodentlig blive særlig populær, og undervognskonstruktionen kommer kun rigtig til sin ret med radialdæk. I øvrigt tror jeg, at Manta 1,6 S er et bedre køb end den 1.200 kroner billigere standardmodel, der ikke blot mangler radialdæk, men også har færre hestekræfter og almindelig bagrude uden indstøbte el-varmetråde.
Manta minder meget om den lækre 2-personers Opel GT 1900
Til dobbelt så mange penge. Den giver næsten samme sportskørestilling bag et ualmindelig lille rat, og undervognskonstruktionen følger samme principper. Ved kørsel til grænsen for bilernes formåen er der meget mere ægte sportsvogn i GT'en, og den er også hurtigere end den hurtigste Manta, takket være lavere egenvægt og mindre luftmodstand fra det lille karrosseri. Men i det daglige opfører de sig næsten ens. Den vigtigste forskel er da, at Manta'en er
lydsvag, mens GT'en larmer meget.
Som sportsvogn betragtet får Manta 1,6 S biler som Triumph Spitfire, GT Midget og Austin Healey Sprite til at virke latterlige.
Især i forhold til priserne. Betragtet som familievogn hører den til de mest letkørte og behageligt lydsvage. Dens affjedring er blandt de mest komfortable og effektive med hensyn til vejgreb inden for gruppen med stiv bagaksel. Den tåler sammenligning med mange biler med uafhængig baghjulsophængning.
Men bagsædet duer kun til børn. For voksne er pladsforholdene så dårlige bagi, at det virker temmelig ligegyldigt at diskutere, om der er bedst plads i en Manta eller en Capri. Bagagerummet er dog på den anden side meget stort med et stuvningsmål på 326 liter og en totalkapacitet på 575 liter. Fremragende styreegenskaber.
Manta 1,6 S kører bedre og behageligere end nogen Kadett eller Rekord til dato.
Dens styretøj hører til de mest fremragende, der findes uanset pris. Det virker forbilledlig let og præcist med et praktisk udvekslingsforhold og ideel føling med forhjulene og vejens ujævnheder. Vognens styretendenser lever godt op til styretøjet med udmærket retningstabilitet – så vidt det kunne konstateres i en periode uden kraftig blæst – og eminent godt vejgreb i svingene, hvor Manta normalt følger rattet helt neutralt og mærkes ualmindelig sympatisk stabil med minimal krængning.
Der skal køres så hårdt i sving for at nå skridgrænsen, at kun de allerfærreste formodentlig nogen sinde frivilligt vil driste sig i nærheden af den. Men har man lyst at gå til yderligheder, skal man vide, at den ellers ualmindelig fine balance i svingene kan afløses af en mindre entydig opførsel på skridgrænsen.
Jeg oplevede nogle lidt ubehagelige baghjulsudskridninger ved eksperimenter i tørt føre. Det bør dog bemærkes, at det kan have haft en uheldig indflydelse, at jeg brugte det højeste dæktryk, som instruktionsbogen foreskriver. Andre prøvekørere har erfaring for, at bagvognen opfører sig bedre ved kritiske svinghastigheder med lavere dæktryk, især på ujævn vej.
Bremseevnen er i det store hele meget betryggende med udmærket stabilitet over for bagvognsudskridning under nødbremsning både lige ud og i sving. Men under nogle kraftige bremsninger fra stor hastighed på tør vej forekom forstyrrende små baghjulshop, sandsynligvis på grund af spændinger i bagakselophænget.
Affjedringen hører ikke til de meget bløde.
Men virker ualmindelig behagelig med en fast dæmpning, som er med til at gøre den sportsvognspræget stabil.
Prøveeksemplaret var monteret med Goodyear G 800 radialdæk.
Kultiveret og benzinøkonomisk.
En usædvanlig kultiveret lydsvaghed hører til Manta 1,6 S's fornemmeste træk.
Den skyldes dels gennemgribende lydisolering af motor og undervogn, dels omhyggelig eliminering af vindstøj.
Motoren er en ny 1,6 liter version af de kendte 1,7 og 1,9 liter Opel motorer med overliggende knastaksel og superkorte stødstænger, og den virker meget blødere og smidigere. Den løber villigt op til 5800 o/m, hvor ventilerne siger stop på en måde, som overflødiggør omdrejningstæller, fordi man hurtigt lærer at skifte gear efter speedometeret.
Hvis speedometeret forudsættes at vise rigtigt, svarer 5800 o/m til 50 km/t i 1. gear, 79 i 2. og 125 i 3. Prøveeksemplaret havde en fejlvisning på 2-3 procent. Den af fabrikken opgivne tophastighed på 164 km/t er realistisk og svarer til 55-5600 o/m, idet 1000 o/m i topgear giver 29,5 km/t.
Gearingen er usædvanlig høj i forhold til motoren og er med til at give en bemærkelsesværdig god benzinøkonomi. Forbruget opgives efter DIN-norm til 8,6 liter pr. 100 km/t, svarende til gennemsnitlig 11,6 km pr. liter. Det harmonerer godt med, at gennemsnittet for prøvekørslen blev 8,9 km pr. liter, inklusive motorvejskørsel med tophastighed og bykørsel. Som regel kan man altså regne med mindst 10-11 km pr. liter under normal brug af bilen.
Benzinforbruget er især forholdsvis lavt ved hurtig kørsel på grund af karrosseriets lille frontareal og gode aerodynamiske form, der også er med til at give usædvanlig hurtig acceleration ved store hastigheder.
Bundgearstangen har praktisk taget direkte indgreb i gearkassen.
men er alligevel temmelig kort og lige, uden at sidde generende langt fremme. Resultatet er et ualmindelig præcist og godt virkende gearskifte. Bevægelserne kunne dog med fordel være lidt kortere. Bakgear er låst med en glidemuffe på gearstangen som i kostbare sportsvogne.
Kritisable (tidstypiske?) detaljer
Samtidig med, at man rykker førersædet frem og tilbage, ændrer det højde, og den 165 cm høje pige, som hjælper med at vurdere bilerne, begejstredes over udsynsforholdene fremefter, kørestillingen og den nemme kontrol over vognen. Jeg selv (187 cm) vilIe gerne have kunnet få sædet længere væk fra pedalerne. I øvrigt fandt jeg sidestøtten dårlig.
Karrosseriets form foran kan bedrage med hensyn til vognens faktiske længde.
Så man skal passe på ikke at køre for tæt på foran parkerede biler og lignende. Man kan ikke se bagvognen, og udsynet skråt bagud er dårligt som i de fleste fast-back coupeer. Den meget skrå bagrude bliver desuden nemt uigennemsigtig af regn, dug og sne under parkering, men til gengæld er et effektivt el-varmeelement indstøbt som standard.
Interiøret er i øvrigt en mærkelig blanding af yderst fine og utroligt dårlige detaljer.
Instrumenterne er gjort perfekt refleksfri med ganske enkelte midler, som hele bilindustrien burde tage ved lære af. Men viskerkontakten sidder gemt uheldigt bort på instrumentpanelet bag rattet og er tilmed smal, så det er svært at finde den i mørke. Forrudevaskeren aktiveres med en fodpumpe.
Dør- og tændingsnøglen er et typisk eksempel på utallige tilfælde af tåbelig bilindretning, som får en til at spørge, om da slet ingen af de store bilfabrikkers tusinder af ingeniører og tegnere gider bruge hjernen på småting. Den kan stikkes forkert i låsen, så den skal tages ud igen og vendes, før den virker, og det er ikke tydeliggjort, hvordan den skal vendes.
Sikkerhed
Sikkerhedsseler er standard med er fastgjort så lavt i siderne bag dørene, at de er tilbøjelige til at glide ned over skulderen og hindre armens bevægelser. Det er en ringe trøst, at Manta deler denne ulempe med mange andre coupeer. Derimod er det alligevel værd at bemærke, at Opel hår indført mange nye interessante sikkerhedsforanstaltninger i Manta.
Selv om Manta har effektive udluftningsventiler bagi og gode selvstændige friskluftdyser foran, vil man sikkert om sommeren kunne ønske, at Opel ikke havde sparet hængsler i de bageste sideruder på 1.6 S. I de dyrere udgaver kan de åbnes.
Data
Baghjulstræk. Motor foran. Overkvadratisk. 1584 cm . 80 DIN-hk ved 5200 o/m. Største 3 drejningsmoment 12 DIN-kgm ved 3800 o/m. Kompressionsforhold 9,5:1. 98 oktan benzin.
Skruefjedre for og bag. Skivebremser for, tromlebremser bag. Tandstangstyretøj, 5 tommer brede fælge. Dækdimension 165-13.
Længde 434 cm. Bredde 163. Højde 135,5. Køreklar egenvægt 960 kg. Totalvægt ifølge fabrikken 1335 kg.
Sammenligning:
Model | Pris | Acceleration | Tophastighed 0-400 meter |
BMW 1600 | 35.721 | 18,5 sek. | 160 km/t |
Fiat 124 sport coupe 1400 | 46.514 | 18,1 sek. | 170 km/t |
Ford Capri 1600 GT | 33.184 | 18.0 sek. | 160 km/t |
MG Midget/Austin-Healey-Sprite | 29.600 | 19,0 sek. | 153 km/t |
Opel Manta 1,6 S | 31.100 | 18.4 sek. | 164 km/t |
Opel Rekord 1900 L/2 | 34.366 | 18,8 sek. | 160 km/t |
Comments