VW GOLF TYPE 17
Det må have været en ansvarsfuld opgave at konstruere efterfølgeren til VW type 1. Det blev VW Golf (model type 17), som skulle løfte arven til den mest succesfulde bilmodel nogensinde Golf 1 så dagens lys i 1974 og var en diametral modsætning til type 1. Vandkølet rækkemotor med enkelt overliggende knastaksel, tilmed med motoren liggende på tværs i motorrummet og forhjulstræk. Alt var anderledes og moderne. Et bilteknisk kvantespring. Golf var til at starte med udrustet med disse motorer i 1,1 og 1,5 liter form, men mange flere motorkonfigurationer skulle senere finde vejen til Golf I motorrummet, ikke mindst dieselvarianten og den tunede 1,6 liter 110 HK GTI (senere opgraderet til 1,8 liter GTI og 112 hk). Fra 1974 til 1983 blev der produceret ikke mindre end 6,8 millioner af den første udgave af Volkswagens nye folkebil. En ny legende var født.
Man lod et italiensk designerteam stå for formgivningen af den nye folkebil, og det var Giorgetto Giugiaro, der fik æren af at løse den betydningsfulde designopgave. Det var et mesterværk, som skulle vise sig at være endog ekstremt langtidsholdbart, et design som der kunne bygges videre på i det uendelige.
Halvdårlig start
Starten var dog ikke var den bedste, - de første årgange af Golfen rustede. Faktisk var problemet så voldsomt, at visse købere af den første Golf årgang fik tilkendt en ny bil af fabrikken, fordi rustangreb var så alvorlige, at bilen måtte anses for at være farlig at køre i. Men VW løste disse tidlige problemer og mere end det, man udbyggede og forædlerede modellen i stor fart.
En ny æra
Oliekrisen i 1973 markerede et vendepunkt for alle bilproducenter. I 60’erne betød brændstofforbrug ikke ret meget. Nu var det pludselig vigtigt, og strengere love om at begrænse forurening var i støbeskeen flere steder i verden. Der var behov for nye og mere moderne motorkonstruktioner. VW stod i udgangspunktet med dårlige kort på hånden med sine antikverede hækmotormodeller. I 1972 mistede Volkswagen da også pladsen som Tysklands mest populære bilmærke til Opel. Man havde helt siden 50’erne lavet forskellige prototyper til en moderne VW, men der gik altså helt til 1974, før afløseren var klar, det var i sidste øjeblik. Vi skulle måske sige afløserne. For både Polo og Passat så dagens lys i de år.
Men Golf var Volkswagens vigtigste bilmodel og er det stadig den dag i dag. Derfor kom modellen i mange varianters som 3- og 5-dørs og Cabriolet, og i 1979 som sedan ved navn Jetta. Man ville være sikker på at ramme alle potentielle købergrupper.
Den hurtige GTI og den langsomme diesel
Det stod hurtigt klart, at modellen havde potentiale til langt mere end bare at være en billig folkebil. Tuningsfirmaer havde set potentialet og begyndte at bygge specialudgaver af modellen med mere motorkraft. I 76 var VW klar med sin egen motorstærke specialversion af Golf GTI. Der var i VW en lille gruppe medarbejdere, der på eget initiativ gik i gang med at lave en hurtig Golf, og ledelsen indså at ideen var så god, at man besluttede at tilpasse den masseproduktion. Man regnede med at kunne sælge 5000 af modellen. Den fik K- Jetronic benzinindsprøjtning, i stedet for prototypens dobbelt-karburatorer, skivebremser hele vejen rundt og afstemt sænket undervogn. Ingen der købte en original GTI blev skuffet. Det var en fantastisk bil. De specielle fælge og diskrete skærmforøgere, de specielle GTI sæder , og golfbold gearknoppen var herlige stilelementer. Men også ideen med at lave en lille brugbar dieselmotor på benzinmotorens bund var en genial ide. Ideen var så god, at den fik en turbolader monteret, og GTD var født. Ingen anden bil på den tid havde sådan en teknisk bredde indbygget i en og samme bilmodel.
Takket være close-ratio gearkassen (5 GEAR FRA 1979) kombineret med den lave egenvægt på bare 810 kg var den hurtig i optrækket, fra 0-100 km/t på 9 sekunder. Og med en tophastighed på godt 180 km/t var det en af tidens hurtigste små biler, det var slet ikke hverdagskost med så meget fart i så lille en bil. Jeg husker tydeligt, hvor imponerende det var at se denne lille bil i overhalingsbanen på de tyske motorveje der tilbage i slutningen af 70’erne.
Den klasseløse bil
Der var kort og godt en Golf for enhver smag og ethvert kørselsbehov. Derfor blev modellen delvis klasseløs. Man kunne vise sig i fine kredse med sin Golf og stige ud i habit, eller på parkeringspladsen ved fabrikken i sit blå arbejdstøj, og begge steder signalere god stil og sikker smag.
Golf II
Golf II som kom i 1984, var en genial videreudvikling af modellen. Ikke alle var vilde med det kantede Golf I design; på version II gik bil, design og byggekvalitet op i en højere enhed. I dag næsten 30 år senere holder dette design endnu. Volkswagen videreførte i første omgang motorerne fra version I, men udviklingen fortsatte at gå fremover, GTI motoren fik 16V og endda en lille remdrevet ladepumpe (G60), og de mere almindelige små motorer fik efterhånden benzinindsprøjtning og katalysator. Udstyret på en VW var stadig sparsomt, og ting som servostyring og 5. gear var ikke standard, men kun noget som var forbeholdt visse versioner. A/C var bare for de helt få topmodeller, som her i landet blev alt for dyre.
Golf bliver et bilikon
Golf II var en meget robust bil, og den var helt indtil for få år siden et almindeligt syn på vore veje, og brugt dagligt som pendlerbil i lang tid efter modellen burde have været udfaset. Bilen var fornemt rustbeskyttet fra fabrikken og teknikken nærmest uopslidelig. Golf II var en eminent bil, som tilmed var sikker på hjulene og derfor også populær som bane- og rallybil. Modellen kom endda i en 4X4 rallyversion G60 Syncro Rallye med udbyggede skærme og G ladet GTI motor. 4-hjulstræk systemet ”Syncro” så dagens lys i de år på denne model og også den højbenede Country version. Her i Danmark var en Golf II en stensikker investering, som holdt sin gensalgspris, og de forskellige udstyrsvarianter kom i en næsten uendelig strøm af limited editions, fx Memphis, Madison, Pasadena og Manhattan var meget populære her i landet, og med 75 hk 1,6 eller 90 hk 1,8 motor var det uanset udstyrsversion rigtigt gode biler. 6,3 millioner eksemplarer blev det til i de knap 9 år, Golf II modellen var i produktion. Hurtigste model var GTI G60 16V med 210 hk, der gik hele 230 km/t.
I skrivende stund er Golf 8 netop introduceret her i landet, og den har fået en suveræn omtale i motorpressen. Jeg er ikke i tvivl om, at det er en glimrende bil, som tilmed har en størrelse som passer for mange uden behov for en MPV eller SUV. Der findes motorer og transmissioner for enhver smag og ethvert behov (og pengepung). Golfen er stadig bilen, alle andre biler af den størrelse måles op imod.
Den bedste Golf
Hvilken version var den bedste Golf? Det kommer meget an på, hvad man lægger vægt på. Golf II var den meste dynamiske i forhold til andre biler for sin tid. Golf III var solid, men lidt for tung, og den rustede og brugte mere brændstof pr. km. end sin forgænger. Golf IV (1997-2003) var ikke bygget med den samme tunge kvalitet som tidligere, måske den dårligste Golf af dem alle hvad bygge- og komponentkvalitet angår. Golf V (2003- 2008) var en rigtig god mix af ydelse og køreegenskaber, og de momentstærke TDI motorer var nu et helt almindeligt valg for mange, og de passede perfekt til bilen. VW er med tiden blevet mere og mere forsigtig med, hvad man udsætter Golf Guldfuglen for, når det gælder form og design. Jeg vil ikke gå så vidt som til at kalde de sidste 3 versioner for kedelige. Men Golfen er ikke mere ene om at bygge suveræne biler i Golf klassen. Golf platformen og designet fornyes varsomt, og den konservative form er med til at sætte en grænse for, hvor spændende en Golf kan være.
Mine Golf favoritter er Golf II og V i 3-dørs version. Min favoritmotor er den 8-ventils GTI motor, som sad i GOLF II (uden katalysator).
Fremtidens Golf
Uanset hvilken generation af Volkswagen Golf man sætter sig ind i, befinder man sig godt bag rattet, og man er ikke et øjeblik i tvivl om, at det er en bil som er konstrueret med stor omtanke og sans for selv de små detaljer. Dette gør, at bilens føles ”rigtig” for mange. Selv var jeg tæt på at købe en Golf GTE for nogle få måneder siden. Så jeg er ikke færdig med denne bilmodel, og bliver det nok aldrig.
Det fine ved dagens Golf er, at man som dengang kan sammensætte sin Golf efter det, som passer ens kørselsbehov og temperament. Den unikke køreglæde i en Golf er stadig til stede i alle Golf modeller, og det ikke bare nogle enkelte elementer der gør det, det er en kombination af mange små ting. Jeg håber, at Volkswagen vil blive ved med at huske køreglæden, når fremtidens modeller sammensættes.
Jeg håber på, at VW vil fortsætte med at bruge denne model til at sætte nye standarder og udvikle ny teknologi, som er toneangivende for hele bilindustrien. For takket være Golf måtte alle andre bilfabrikanter hæve standarden for at være med i ”Golf klassen”, og hver gang der kommer en ny Golf, må konkurrenterne som regel tilbage til tegnebordet.
Min historie
I 1988 købte jeg en ny Golf II 1,6. Det var ikke en bil, jeg havde de helt store forventninger til, skulle bare bruge et praktisk arbejdsredskab. Det blev dog en yderst positiv overraskelse, og den blev brugt flittigt igennem 4 år og 200.000 km. Mit salgsdistrikt var hele Norge, og i den bil kørte jeg på kryds og tværs af det langstrakte land. En ombytningstandstang og et par puldown vakuumdåser til choker-funktionen var alt, der gik i stykker. Ellers var det bare almindelige servicedele.
God til det meste
Bilen viste sig at være en god rejsekammerat både sommer og vinter. Bilværksteder var mine kunder, og det var vigtigt at kunne komme rundt - også når der var sne og glatte veje. Jeg blev rigtig gode venner med den Golf. Vejstandarden i Norge er ikke noget at prale af. Når man er ude på landet og væk fra de store byer, er vejene ofte smalle og med belægning af varierende kvalitet. Jeg blev aldrig rigtig glad for min BMW på de veje. Vejene var mere egnede til forhjulstrukne biler med forudsigelige køreegenskaber. En Golf II var sikker på hjulene, lidt stiv over ujævnheder, men usvigeligt sikker i kritiske situationer. Dog gik bilen helt i selvsving, når man kørte på veje, hvor der var blevet kørt med snekæder. Men det var til at leve med.
E134 i Golf II
Jeg fik i de år nogle favoritveje. En af dem er hovedvej E134 over Haukelifjell, som forbinder Drammen og Haugesund. Vejen går over Haukelifjell, altså over den norske højderyg, så en del af vejen ligger højt, og kørsel der er lig med vinterføre og glatte veje en stor del af året. Jeg har kørt den vej mange gange i flere forskellige biler i årenes løb. Det er en vej med mange sving, tunneller, stejle stigninger og nedkørsler. Den vej udstiller i den grad en bils køreegenskaber, eller manglen på samme. Her kan man ikke sidde og dagdrømme bag rattet! Ikke nok med at der næsten altid er glat, der er også masser af lumske sving. Derfor minder den vej visse steder om de mest udfordrende veje i Alperne. Jeg nød min Golf på den type udfordrende veje, og tro mig - dem er der mange af i Norge.
E134 i Golf VI
Vinteren 2013 fik jeg anledning til at køre E134 ved nattetide i 20 graders frost og 5 cm nysne i en Golf VI, og det var næsten morsomt, hvor meget det mindede om turene i Golf II. Den største forskel var, at alle førerassistentsystemer som fx ESP slog ind hele tiden. Når man kom gennem et sving med lidt mere udskridning end VW brød sig om, tændte bilen selv for advarselsblinket. Faktisk ret irriterede og aldeles unødvendigt. Jeg slog mig til tåls med, at jeg nok ikke var nogen helt almindelig bilist, og dette er langt fra nogen almindelig vej. De kan jo heller ikke tænke på alt nede i Wolfsburg.
Golf II igen
I 2004 var det af og til ungerne, der manglede en bil, og da jeg nødigt låner min egen ud, tænkte jeg som så: ”Det kunne da være lidt hyggeligt med en gammel Golf.” Så jeg begyndte at lede efter en Golf II, og fik nap hos en bilhandler i Tyskland. Den stod i Harzen, og vi kørte ned efter den og kørte den hjem. Der blev importeret mange biler fra Tyskland i de år, for dernede var udvalget større, og det var da også derfor, jeg hentede denne dernede.
Den fik den store service, blev synet og der blev indbetalt afgift, som man jo skal i dette afgiftsplagede lille land. Det var en 4-dørs Golf GT fra 1990 (en ejers), som havde kørt knap 100.000 km. Den forblev i familiens eje i 13 år, og mange nød godt af den.
Denne ”special” edition havde alt fra en GTI bortset fra motoren: GTI undervogn, 5 gear, servostyring, soltag og ABS. Men dog kun en 90 hk 1,8 indsprøjtet motor. I 2015 fik den en anden motor monteret. Den havde da kørt knap 200.000 km. Der var sket det usædvanlige, at der var rustet hul i motorblokken. Men den var værd at redde, og den blev solgt videre i 2017 til en ung gut, der lige netop ønskede sig sådan en.